20

bredbånd fundet der matcher din søgning og placering

Sidst opdateret d. 27. Maj 2018

+Hastighed

ALLE Mbit

Mindst 10 Mbit

Mindst 20 Mbit

Mindst 30 Mbit

Mindst 50 Mbit

Mindst 100 Mbit

+Postnummer

Angiv et postnummer, så undlades de internetudbydere der ikke kan levere bredbånd i det angivne postnummer.

+Forbindelse

+Abonnementsvilkår

+Vidste du?

Det er nemt at skifte internetforbindelse

  1. Find det abonnement der passer dig
  2. Klik ind og bestil dit nye abonnement
  3. Dit gamle abonnement bliver automatisk opsagt og det nye overtager

Der kan være mange penge at spare ved at vælge et nyt og billigere internetabonnement

Ofte stillede spørgsmål

Find den billigste internetforbindelse

Det er ikke altid lige til at finde det bedste tilbud på internet – hvad der virker billigt kan måske være for godt til at være sandt, og måske skal du i virkeligheden vælge en dyrere leverandør, fordi det i sidste ende sparer dig penge. Lyder det skørt? Så læs med her.

Find ud af hvad du betaler og hvad du får ved din nuværende leverandør

For at få det mest præcise billede af hvad din nuværende forbindelse koster, så kig på din månedlige betaling og ikke på leverandørens hjemmeside. Denne betaling finder du typisk enten på et tilsendt giro-kort eller i netbanken eller PBS. Forskellen mellem hvad du betaler og hvad du kan finde på leverandørens hjemmeside ligger i, at ofte er der gebyrer på betalingen, som ikke er tydeligt oplyst på hjemmesiden.

Hvis du oplever at der er stor forskel på det du betaler og det du mener du burde betale ved din nuværende udbyder af internet, bør det første du gør er at ringe til din udbyder og spørge til hvori forskellen ligger. Oftest vil forskellene ligge i følgende;

  • Ekstra hastighed (typisk 50mbit / 100mbit ekstra)
  • Fast IP (versus normal dynamisk IP)
  • Online sikkerhedspakke
  • Ekstra services, f.eks. Spotify eller ”gamer-forbindelser”
  • Internet og TV betales i samme regning

Når først du har klarlagt forskellen, er der allerede nu en mulighed for at du kan revurdere din internet-forbindelse; måske kan du skære noget fra du ikke bruger og dermed er din forbindelse allerede blevet billigere.

Se om du får du hvad du betaler for

Typisk vil internetforbindelser blive solgt med en minimumsforbindelseshastighed og en optimal forbindelseshastighed – klassisk vil den sidste være størst og mest i fokus; men sjældent den hastighed du faktisk modtager. Det kan derfor være en fordel at teste din internethastighed, så du kan sikre dig at du får den minimumshastighed du betaler for. Får du ikke det, kan det spare dig besværet med at flytte, hvis din nuværende udbyder retter problemerne med din hastighed.

Vær sikker på du har det hele med

I dag er internetforbindelser ikke bare at få adgang til internettet; som regel er der en hel vifte af produkter, der både gør det sværere at sammenligne priser men også kan fordyre dit produkt fordi du måske ikke bruger alle mulighederne i din pakke. Det du skal sikre dig er derfor om du bruger de services der er i din nuværende pakkeløsning og hvad det i så fald vil koste at erstatte dem (eller om din nye løsning får dem med). De ekstra produkter kan blandt andet være:

  • Adgang til streamingtjeneste, som HBO, Netflix eller Viaplay
  • Musikstreaming, f.eks. Spotify eller Yousee Musik
  • Online sikkerhedspakker og firewalls, f.eks. Bullguard
  • CloudStorage, som pCloud eller ChiliCloud
  • Office-pakker, som Outlook365 eller email-services
  • Netværks-produkter, f.eks. Wifi-bridges eller Wifi-router

Vær derudover opmærksom på om du får samlerabat på et eller flere produkter ved samme udbyder, f.eks.:

  • Mobiltelefoni
  • Datadeling (f.eks. til iPad)
  • TV-pakker
  • Fastnet-telefoni

Sammenlign dit produkt med alle de andre produkter

Det ér ikke nemt at sammenligne bredbånd, og slet ikke med så mange ekstra services der kan tilkøbes – men der er mulighed for at du kan spare ekstra mange penge, hvis du arbejder målrettet på at finde en løsning der ikke kun dækker dit behov for internet, men måske også samtidig kan betale et eller flere af dine andre services. En typisk dansk familie vil f.eks. have:

  • 1 til 2 video-streamingtjenester
  • 1 til 2 musik-streamingtjenester
  • op til en bog- eller magasin-tjeneste
  • op til fem emails, herunder 1 til 2 office-pakker
  • Firewalls og antivirus på alle computere
  • 1 til 2 CloudStorage i form af Dropbox

Der er rig mulighed for at spare nogle af de månedlige abonnementer, ved at skifte over til en internet-leverandør der kan erstatte så mange af jeres services som muligt.

Men, for at gøre det nemt, start med at finde det absolut billigste bredbånd, der matcher dine eller jeres behov – så er det en god start.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man få bredbånd uden binding og hvor lang er bindingen typisk?

Der er en række udbydere der i dag tilbyder bredbåndsinternet uden binding og det er stort set over hele landet det er muligt at få dette. Nogle udbydere kører dette som et grundlæggende koncept og har derfor dennne mulighed hele tiden. Den klassiske binding på internet-produkter er på seks måneder, men en del udbydere kører jævnligt tilbud hvor den første måned af ens bredbåndsabonnement er gratis.

Hvilke typer internetforbindelser findes der?

Typisk er der fire typer af internetforbindelser i dag; bredbånd, fibernet, kabel (coaxial) og mobilt bredbånd. De fire typer virker teknisk meget forskelligt, men de udretter alle det samme, de leverer internet via enten USB, RJ45 (netværkskabel) eller Wifi.

Bredbånd leveres klassisk via xDSL, herunder mest kendt som ADSL, som er et modem der kobles på den eksisterende telefonledning der formentlig allerede er installeret. xDSL fås i meget svingende hastigheder, da det afhænger af hvor tæt boligen er på den central der skal levere forbindelsen. Den samme udbyder i hver sin ende af byen, kan svinge fra 5mbit download / 2mbit upload til 200mbit download / 50mbit upload – alt efter hvor tæt man er på centralen. xDSL leveres næsten aldrig med lige så hurtig upload som download, og er tit begrænset til maksimalt 10-20mbit i upload, uanset hvor meget den er sat til i download.

Kabel/coaxial fås normalt kun når det allerede er indbygget i boligen, fra den tid hvor lejligheden eller huset er blevet bygget. Det er et sjældent syn at der bliver eftermonteret kabel-tv i bygninger i dag, medmindre det er en hel boligopgang der installeres i. Coaxial kan fås op til gigabit hastigheder, men typisk leveres de omkring 2-300mbit – med lige står upload som download.

Fibernet leveres i Danmark ofte af enten energiselskaberne i provinsen eller teleselskaber (YouSee) i hovedstadsområdet. Fibernet er af mange

Hvad er forskellen på bredbåndsinternet og fiberinternet?

Bredbåndsinternet er typisk betegnelsen for ADSL/xDSL, som er internet via det gamle telefonnet (dvs. kobberledninger) – hvorimod fiberinternet er internet over fiber-forbindelser i jorden, der typisk er ny-anlagte i forbindelse med energi-selskabernes indtog på internet-markedet (kendt fra hovedsageligt Waoo). Den store forskel ligger i hastighed, duplex og ping-tider – hvor fiberinternet er bedst på alle parametre. Fiberinternet kan klassisk levere lige så meget download-hastighed som den kan levere upload-hastighed, og man vil derfor opleve at det tager lige så lang tid at sende mails som at hente mails, populært sagt. ADSL/xDSL har også, i forhold til fiberinternet, problemer med pingtider, der kan variere noget mere end på fiber. Populært sagt kan man sige, at forbi fiberinternet baserer sig på lys-sendere, så sendes dataen i fiber-kablerne med lysets hast, hvorimod ADSL/xDSL, der leverer via kobbernet, sender med “strømmens” hast – og der er en markant forskel på de to.

Hvad er forskellen på ADSL/xDSL og KabelTV?

Den helt store forskel er mulige opnåelige hastigheder på de to forskellige typer af internetforbindelser – og stabilitet på forbindelserne. Beboere i hus, vil med størst sandsynlighed have adgang til kun ADSL/xDSL, hvorimod beboere i lejligheder, ofte har adgang til KabelTV. Forskellen på tilgængeligheden ligger i at historisk har det været de større boligforeninger der har kunnet hente interessen fra TDC, Stofa og de andre større udbydere af TV-pakker, der så har installeret deres kabler i et lille område, imod at få adgang til rigtig mange brugere. Disse forbindelser benytter Coaxial-kabler, som måske er mest kendt fra gammeldags fjernsynsstik og “Token Ring” netværk. ADSL/xDSL derimod er designet til at fungere over kobber-kabler dvs, telefon-kabler, og selvom lejligheder også har telefon-stik, så har ADSL/xDSL ofte været et dårligere produkt end Coaxial. ADSL/xDSL kræver, ligesom KabelTV, et modem der kan fortolke det signal der kommer ind – men fra JTAS/KTAS i sin tid har dækket det meste af Danmark med kobber-forbindelser, vil de fleste danskere have adgang til denne type forbindelse. Et af problemerne med ADSL/xDSL er, at dens effektivitet (og dermed maksimale ydeevne) svinder en del, jo længere man kommer væk fra den terminal der udsender selve forbindelses-signalet. Derfor kan mange få op til en “teoretisk hastighed” på 120mbit download – men i virkeligheden, fordi installationen f.eks. var mere end 500 meter væk fra terminalen, er den maksimale hastighed måske kun 30mbit og endda svingende fra dag til dag.

Hvor vigtig er download og upload?

Afhængig af hvordan du bruger dit internet, kan begge dele være meget vigtig. Bruger du f.eks. din internetforbindelse hovedsageligt til at browse på nettet, besøge hjemmesider, aviser og facebook, så burde du kunne klare dig med en download hastighed der er væsentlig højere end din upload hastighed. Det kunne f.eks. være en 20/5 linie eller en 100/10 linie. Begge dele er sådan set rigeligt til at kunne surfe normalt på nettet – og de kræver ikke den store upload for at hente hjemmesider ned. Det samme gælder sådan set streaming, som er blevet danskernes afgørende største tidsfordriv foran skærmen. Streaming kræver omkring de 40-50 mbit i download som minimum, men ikke særlig meget upload.

Hvis du derimod spiller computerspil og eventuelt også streamer hvad du spiller (f.eks. på twitch eller via steam), så er det straks en anden sag. Upload er vigtigt for at kunne holde forbindelsen med serveren ajour, og levere alle de datapakker dit spil eller din steamer bruger.

Ligeledes kan det være nødvendigt med høj uploadhastighed hvis du benytter mange data-replikerings-værktøjer, altså dem der oftest er kendt under navne som f.eks. “Dropbox” “iCloud” eller “OneDrive”. De kræver nemlig en del uploadhastighed for hurtigt at kunne synkronisere dine ændringer i filerne i skyen.

Kan jeg få bredbånd?

Du kan altid bruge vores test ovenfor for at se om du kan få bredbånd lige præcis hvor du bor. Det er en klar anbefaling ikke at lade sig begrænse af hvad postnummer-sorteringen siger; de fleste bredbåndsleverandører vil nemlig alligevel kunne levere et eller andet til din adresse. Det har været mange skiftende regeringers mål, at sørge for at alle danskere har adgang til mindst 100mbit internet, hvorfor der er stor sandsynlighed for at du også kan få adgang til det. Hvis du alligevel er en af de 1% danskere der ikke har adgang til hurtigt internet, er det muligt for dig og dine nærmeste beboere at søge en internet udviklings-pulje, der helt eller delvist betaler for anlæggelse af nyt internet (f.eks. fiber-internet).

Øjeblik Vi leder efter resultater der matcher søgningen

DesværreDer var ingen resultater der matchede søgningen